|
Vi har derfor spurgt et bredt udsnit af vores kunder om deres syn på os og på kvaliteten af vores arbejde. For kun sådan ved vi, hvor vi står i dag – og hvilke områder vi skal fortsat have øget fokus på. Vi har udsendt spørgeskemaer og har fået en overvældende stor returnering af besvarede skemaer. Vi har desuden nedsat to fokusgrupper, en på Sjælland og en på Jylland. I disse fokusgrupper har de deltagende kunder haft mulighed for at tale om deres erfaringer med os.
Til at gennemføre processen med kundetilfredsheden har vi hyret et erfarent analysebureau. Og vi har netop modtaget en fyldestgørende analyse, der viser, at der er mange ting vi gør godt – men også områder, vi fortsat kan blive bedre på. Og det arbejde intensiverer vi nu.
Hvad siger medarbejderne? Senere på året foretager vi ligeledes en tilfredshedsanalyse blandt vores assistenter og øvrige medarbejdere. Så vi også på det område ved, hvor vi som virksomhed kan optimere og gøre det bedre. Vores medarbejdere er jo den altafgørende faktor for Elite Miljøs fortsatte udvikling og succes. Derfor skal vi passe godt på dem og sikre, at de er glade og tilfredse med at være her.
Det endelige resultat Hele denne øvelse går ganske enkelt ud på at kreere ydelser og en virksomhed samt arbejdsplads , som opfylder kundernes og medarbejdernes forventninger. Vi skal gøre begge parter tilfredse, for kun sådan kan vi bestå i mange år fremover. |